KOMMUNIKATION – INDDRAGELSE – TRÆNING
KIT-metoden™
KIT-metoden arbejder målrettet med forebyggelse og behandling af hospitalstraumer hos børn med Kommunikation, Inddragelse og Træning.
Centralt for metoden er barnets position. Hvordan forstår barnet, det der sker? Hvordan kan barnet lære at være i alt det svære? Med forældres og sundhedspersonales hjælp, kan selv helt små børn, med den rette støtte og hjælp, mestre selv meget svære ting.
Forældrenes og sundhedspersonalets position i forhold til barnet er også vigtig at forstå, da barnets trivsel er afhængig af deres indbyrdes relation og deres relation med barnet.
KIT-metoden arbejder derfor også med, hvordan forældre og sundhedspersonale bedst hjælper barnet sammen.
Kronisk og længerevarende syge børn – på hospital og hjemme i familien
Bogen henvender sig primært til forældre, som har et barn (0-11 år) med en kronisk eller længerevarende sygdom. Kronisk og længerevarende syge børn kan med voksnes hjælp blive kompetente medspillere allerede fra en tidlig alder.
Det gør dem til gladere og stærkere patienter – og kommer derved samtidig deres langsigtede helbred til gode.