Jeg har to faglige ledestjerner og Mie Femø Nielsen, professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, er den ene. Så at få disse ord fra hende, ja så fås det simpelthen ikke større!
Min veninde Sine har skrevet en meget inspirerende og konkret brugbar bog primært henvendt til forældre til kronisk syge børn,- men også sundhedspersonale, der arbejder med børn med sygdom.
Personligt fandt jeg den relevant, selvom mine børn ikke har kroniske sygdomme. Jeg brugte redskaber og vejledning fra bogen, da min søn skulle have hevet en tand ud, og var nervøs og utryg inden. Og jeg er ret sikker på, at jeg får brug for bogen igen i fremtiden.
Som uddannet ergoterapeut er jeg godt funderet i mestringsbegrebet, og helt forenklet handler bogen om, hvordan man som forælder el. professionel kan fremme barnets mestring i hverdagen med sygdom. Bogen er befriende ikke-dømmende og rummende ift. de udfordringer man som forælder står i, men giver nogle rigtig gode bud på, hvordan man kan tackle dem. Sine bruger mange eksempler fra sit eget liv med en søn med alvorlig blødersygdom, og det gør kun bogen mere jordnær og erfaringsbaseret.
Mine varme anbefalinger!